Arkiv for maj, 2007
maj
31
Tagged under:
ego Jeg burde egentlig gå i seng – men jeg er fuld af energi. Så jeg kan sgu nok ikke sove, selvom jeg smed min røv over i sengen – så kan man jo lige så godt blive oppe istedet for at spilde energi på det pjat.
Men der er godtnok ikke meget at lave; så jeg sidder bare og sumper til lidt tv på nettet, venter på at min nye IP-telefon ankommer om et par dage og jaaah…… ellers er der vist ikke sket så frygteligt meget idag. I baggrunden kører Kameleon and Labyrinth – Bermuda Triangle [Guest Species] som er et superfedt Goa/Psy-trance track. For dem af jer, som elsker Psy Trance er det klart anbefalet!
Ellers jaah, så venter jeg på det bliver weekend! Ikke at den står på det helt store cirkus, men det bliver rart nok bare, at kunne få et par fridage som er meget tiltrængte her, i hvertfald. Well, jeg tror jeg lige vil rette lidt i koden så sitet her overholder den korrekte xhtml 4.01 strict (selvom det faktisk er spild af tid – men så går tiden da med det
)
Hej hej…
maj
31
Tagged under:
ego,
minder Ja, så er det efterhånden 1 år siden, at ZeroCrash.dk gik i luften første gang som erstatning for det gamle website jamnet.dk med mit nickname XMA – som i øvrigt startede tilbage i november 2002 hvor jeg i min spæde nørddom valgte namet pga. dets korte og lidt spøjse betydning – gæt selv hvilken…
Årh ja, de tider…
Hip Hip Hurra
maj
29
Tagged under:
hverdagen,
hygge,
krammedyret Blev vækket kl. 6.30 i morges af krammedyret som lige ville høre, om jeg ville med ud i byen senere på dagen. Egentlig ved hun godt hvad svaret er, når hun ringer – for det er stensikkert det samme hver gang, uanset hvornår hun ringer. Selvfølgelig medmindre jeg står midt i et eller andet jeg ikke bare kan smide fra mig
Anyways, mødtes med hende nede i byen da hun kom ud af banken og gik så op efter noget at spise. Mmmh pizza!
Fik os en god snak omkring den forestående flytning, tv, internet, abonnement osv osv. At vi skulle ses mere end vi gør nu – da det er dejligt hyggeligt når vi er sammen – til det kan jeg kun svare at jeg er enig! Det er utroligt så godt vi har det sammen, snakker om stort set alt. Kan sidde og putte og hygge op af hinanden med film og popcorn – det er guf!
Så nu er der stort set kun en fødselsdag og en flytning tilbage, før mit krammedyr kommer til byen og nøøøj jeg glæder mig!
maj
28
Tagged under:
ego Da der skal udskiftes mail-server, vil der indtil tirsdag den 29.5/2007 kl 20.00 kunne opleves at evt. mails til mit domain, vil bounce. De skulle dog gerne være modtaget på min mail senest kl 20 på ovenstående dato. Jeg beklager generne og håber systemet snart er opdateret igen
Update 29. maj 2007 @ 13.45
Mail-server er nu opgraderet og indkommende mails er under afvikling. Såfremt du ikke har modtaget et svar mig indenfor 1-2 dage bedes du venligst kontakte mig igen.
maj
28
Tagged under:
ego,
fordømt Nu er det godtnok blevet mere end NOK!
2 gange er min mobil nu blevet spærret, på en helligdag! Og typisk lige INDEN 3’s Kundeservice vælger at lukke – sjovt nok stadig med en POSITIV saldo på kontoen. Jeg har hermed besluttet at det satme er sidste gang, at 3 får en betaling fra mig. Jeg gider ikke jeres USLE, amatør-agtige, latterlige behandling af kunderne. Og jeres løfter og aftaler holder i jo heller ikke – så hvorfor skulle man dog stole på jer i fremtiden!?
Telmore har lige fået et mobilnummer mere at bestride fremover.
maj
27
Tagged under:
ønsker,
blogland,
hjælp,
minder Ja, her sidder man så og finder pludselig ud af, at min yndlings læsning er lukket ned og har valgt andre græsgange – omend der stadig er de efterladte rester tilbage af siden på domænet. Den vil dog ikke genopstå — og det ærgrer mig grumme meget at jeg ikke fik skrevet farvel eller fik et link til et evt. nyt projekt til fremtiden.
Neurox - hvis du læser dette; så vil jeg YDERST gerne modtage et link til din nye blog, hvis du planlægger at starte en sådan op engang igen. På forhånd tak!