Dagens fede oplevelse

- at blive hevet ud fra lagerhallen i skolen, kommanderet ind på førersædet af en 9 meter lang, 2,4 meter bred og 3 meter høj VOLVO-lastbil for derefter, at blive bedt om at køre førnævnte ud gennem en port på 2,8 meter…

Det var godtnok noget, der gav mig et andet syn på de store lastbiler. Selvom jeg længe har villet igang med mit store kørekort, har lastbilerne sgu skræmt en smule ved deres størrelse – men efter ca. 10 minutters kørsel fandt jeg ud af, det slet ikke var så slemt endda. Faktisk var det meget nemmere, at styre sådan én, end jeg havde regnet med.

Til slut fik jeg så til opgave, at bakke skrumlet ind af samme port jeg kom ud af (se billedet) – det lykkedes meget godt, taget i betragtning, at jeg aldrig har bakket med en kæmpe lastbil før..

Jeg tror lige jeg går ud og drikker en sejrsskål for mig selv om lidt

Streaming all over the world

Yep, så skete der noget nyt på fronten her i Horsens. Jeg har fået min Happy Hardcore-streamserver op at køre. De sidste 18 timer har der stået testing på programmet. Normalt er det utroligt nemt, at smække en stream-server op og få den til at spille en masse musik – det er skam heller ikke problemet her.

Problemet ligger i, at min stream er komprimeret i AAC+ v2 i 32kbps, hvilket kan gøre det hele en del mere grumset at høre på (uden de korrekte EQ-indstillinger, filtre osv osv.), men i forhold til en tilsvarende 128kbps MP3-stream, vil datamængden være skåret ned med 75% – og det giver igen mulighed for langt flere lyttere end i det gamle MP3-format.

Så… lige nu skal jeg have en masse feedback på min stream (beta-testere er hyret) – og måske, hvis alt forløber efter planen, bliver den officielt åbnet for “folket” på Shoutcast.com i løbet af de næste 48 timer sammen med en mainstream-radio, til de af jer der ikke er hooked på Happy Hardcore

/me happy!

Chart – Januar – 2009

Hixxy – Sacrifice

Don’t you look behind
You got a long, long way to climb
But I know you’ll never fall again
You still have your dreams
Just remember what they mean
If you wanna come alive again

So are you strong enough to fight for what you want?
Do you know that not this brings you down to pay the price?
So when you stand your ground, the walls come falling down
Cause you know you’ve always got to make a sacrifice

Sacrifice
Sacrifice

So are you strong enough to fight for what you want?
Do you know that not this brings you down to pay the price?
So when you stand your ground, the walls come falling down
Cause you know you’ve always got to make a sacrifice

Don’t you sell your soul
Even though heaven is your goal
Cause it’s never been that far away
No one is judging you
But you can’t disguise the truth
When it’s gonna make you face to face

Sacrifice

So are you strong enough to fight for what you want?
Do you know that not this brings you down to pay the price?
So when you stand your ground, the walls come falling down
Cause you know you’ve always got to make a sacrifice

Sacrifice
But this not bring you down to pay the price
Sacrifice
You’ve always got to make a sacrifice

Sacrifice

Praktikpladser i en krise

Ja, jeg må da indrømme, at jeg er begyndt at blive lidt svedt ved tanken om, at man mere eller mindre hver dag, i Nyhederne, på nettet, i aviser og ugeblade kan læse om den ene fyring efter den anden. Senest er Microsoft (som man nok skulle mene havde penge og omsætning nok til, at kunne leve) begyndt at fyre globalt – senest er 80 stillinger, alene i Danmark blevet sat til fyring.

Det bringer mig hen på, at vi nu er en større gruppe af unge studerende (for mit vedkommede er det et supplement til uddannelse – det kan vel kaldes videreuddannelse) der leder med lys og lygte efter en praktikplads inden vores skoleophold ender her til maj. Problemet er dog, at rigtig mange virksomheder, her i krisetiderne, enten ikke vil eller ikke kan, tage nye lærlinge / elever ind i arbejde, da der simpelthen ikke er nok at lave.

Det får det til, at løbe koldt ned af min ryg ved tanken om, at jeg faktisk har en HØJ endog meget høj risiko for, at stå uden lærerplads om mindre end 3 måneder hvor mit skoleophold er forventet at slutte. Og hvad gør man så lige, hvis man igen ender med at rende ind i en mur af arbejdsløshed, arbejdspladser som af den ene eller anden grund ikke vil tage elever / lærlinge ind på arbejdspladsen?

Jeg kender ikke svaret – gør du?

Det der med x-kærester…

I aften var jeg ude som “privatchauffør” for en veninde, der var inviteret med til fødselsdag. Det forløb stille og roligt, lige indtil “fødselsdagsbarnet” (der altså fylder 24) overtog mikrofonen lidt i 01.45 og skreg ud over forsamlingen, at “klokken 02.00 skal i være skredet! I har altså et kvarter til, at skride i!”. Hvis det ikke var fordi, jeg vidste der var foregået et skænderi mellem hende og 4 andre personer tidligere på aftenen, ville jeg måske have taget det lidt som en joke og tænkt – dét sikkert bar’ gas. Men nej, hun blev ved i 10 minutter med at plapre løs om, at nu sluttede festen “fandme” og så kunne vi godt skride!

Ja, så forstår jeg godt du får så lousy gaver – og næsten ingen gider komme til dine arrangementer, trunte!

Nå, men da vi så var blevet “smidt ud” fra fødselsdagsfesten i et forsamlingshus midt i Horsens, tog jeg så veninde + 2 bekendte med en tur ned i byen og ind på stamstedet. Her gik jeg lige en runde for, at se hvem og hvad der var tilstede. Bag mig hørte jeg en stemme sige mit navn, i det mørke lokale – da jeg vender mig om, ved jeg med det samme, at stemmen tilhører en person jeg ikke har set i 3 år. Det er en underlig følelse at kunne præcisere lige nøjagtig DEN stemme til en enkelt person ud af vel godt og vel 150 mennesker i det samme lokale – og tilmed være sikker på, at stemmen og personen er en man kender, selvom man ikke har set/hørt vedkommende i over 3 år.

Jeg nåede ikke engang at kigge på hende før jeg gav hende et kram, hvilket hun nok blev lidt overrasket over. Og nu jeg tænker tilbage på det, blev jeg egentlig også selv lidt overrasket over den “instant response” mod hende i det øjeblik hun kaldte.

Som du nok har gættet er personen min xkæreste tilbage fra 2006 som jeg tilbragte 3/4 år sammen med i min første lejlighed her i Horsens. Rent faktisk dukkede hun op i mit liv, blot en måned efter jeg var flyttet ind i, i 2005. Jeg havde, for at være lidt ærlig, gået og spekuleret over hvordan vi ville reagere hvis vi stødte på hinanden i byen en gang efter bruddet og også hvad det ville ende med, hvis vi mødtes igen. Det er dog aldrig sket, før i aftes.

Underligt nok, blev oplevelsen en lidt anden, end den jeg havde tænkt ville forekomme ved et sådan møde.

Selvom hun var en smule fuld (lidt mere end lidt), endte vi med, at sidde og snakke over en pizza-slice (som hun stadig tager 30 minutter om at spise – hehe) om livet, familien, kærester, hverdagen, nye og gamle oplevelser, såvel som Sensation White og arbejde og bolig + et par mere intime detaljer og lidt mere sjove hændelser der var sket.

Det jeg dog ikke havde forventet var, at hun åbnede op på den måde hun gjorde og snakkede som om, vi havde været bedste venner siden starten på livet. Det var en mærkelig og lidt bizar oplevelse, at sidde overfor en person som man havde brugt et trekvart år på, at opbygge en hverdag sammen med, for så at blive brudt ned og starte forfra – og efter 3 år at rende ind i hende igen og snakke som om intet var hændt. Desværre – kan man vist godt sige – kunne jeg tage mig i, at sidde og tænke tilbage på de små detaljer som gjorde netop hende, til den bedste kæreste man kunne få, gode minder vi havde/har – såvel som de dårlige, og stadig ønske mig tilbage til dengang det var “vi”. Men jeg ved jo godt, at det ikke bliver dét. Selvom jeg godt kunne se muligheden i et liv med hende igen. Vi er jo hver især blevet klogere på os selv og hvad vi vil.

Men det var rart at se hende igen – uanset hvad der skete for 3 år siden. Vi har trods alt haft mange gode dage og oplevelser sammen.

Snot, snot og mere snot

Min hjerne er ved at drukne. Bogstaveligt talt, i snot!
Lige nu spekulerer jeg på, hvordan alt det snot kan blive ved med at komme væltende ud – og hvor det kommer fra? For det kan sgu umuligt komme fra mig! Jeg har hostet mindst 1 liter slim op, brugt en rulle toiletpapir i mit sidste forsøg på, at få renset næsen, men ligegyldigt hvad jeg gør, kommer der bare mere og mere! Hvornår stopper det her vanvids-helvede?!

Udover at jeg hoster og snotter lige så meget som en slim-ål, føles mit hoved som var det ved at eksplodere af pladsmangel – muligvis pga. snottet tager pladsen istedet!

Jeg har taget mig et langt varmt bad – det hjalp lige den første time, så var det tilbage til snot og hoste igen – og jeg kan jo ikke stå under bruseren hele tiden – så dyrt er vand nemlig desværre. Nu er jeg så gået over til kogt vand med presset citronsaft, i håbet om at det vil gøre noget gavnligt indeni kroppen. Jeg magter bare ikke mere… Hvis det her fortsætter meget mere ender det sgu med et blodbad. Mine lunger er indtørrede, min næses blodkar kan ikke klare mere tryk – og alt i alt er verden bare noget snot lige nu.

Nogle gode råd til hvordan jeg hurtigt kommer ud af det her helvede igen?