Arkiv for august, 2009

aug
28

Sommersby on desk og Middelalderfestival

Tagged under: , ,

Yeps, i aften går det løs med barkflis, røg og bål, musik og fest. Sikkert også en masse fulde mennesker, et par anholdelser (hvis det går galt) og så de sædvanlige typer, der lige skal hen og klappe en tilfældig person på skulderen og sige “Ja, det har de sgu gjort godt i år…” :)

Er netop hjemkommet med 24 Cult Shakers + 24 Sommersby… Var det noget med en kold fra køleren?

 Sommersby

aug
21

Sommerregn

Tagged under:

Efter en biotur til Århus for at se District 9 – kom jeg ud i en meget tyk luft. Tordenvejret lyste himlen op nogle kilometer væk, men uvejret var alligevel for langt væk til, at lynene kunne brage i Århus – selvom der kom nogle meget store lysglimt indimellem – og trods min ihærdige stædighed på at forsøge, at fange et lysglimt med mit mobilkamera, lykkedes det ikke – så jeg vadede ned på peronnen og ventede på mit tog, hjem til Horsens.

Imellemtiden bevægede uvejret sig rundt om Århus og kort før mit tog skulle komme, bragede det pludseligt og jeg blev omvendt fra træt til legebarn da mit ønske om skybrud gik i opfyldelse! Ikke nok med, at jeg også fik styret lysten med bulder og brag – så fik jeg også lov, at hoppe rundt og té mig latterligt mens der stod 30 mennesker inde i tørvejr – og gloede på mig, hoppe rundt i vandpytterne ude på peronnens åbne del.

Fedt var det – og folk må da gerne tænke sit om mig, jeg vil have lov at lege – så ved man, at man lever! ;)

aug
16

Og endnu et event…

Tagged under: ,

Det bliver et hektisk halvår jeg går i møde…

Endnu et event er tilføjet kalenderen; Second to None i Odense Skøjtehal – 26. september 2009. Læs mere og deltag – billetten koster kun en halvtredser!

aug
04

070809.dk – og meget mere

Tagged under: , ,

Fredag tager jeg til Århus, til New Generation på Train… Det bliver fedt – Fedde Le Grand kommer bl.a. og spiller – jeg glæder mig.

Det her år byder i øvrigt på et ton af musik-events – selvom jeg ikke kom med til Samsø Festival (noget med en veninde, der i sidste øjeblik skulle opføre sig fucked – og så røg hun ud af mit liv!) jeg skal med til. Herunder bl.a. Sensation, Rammstein – og som noget nyt fandt jeg også ud af at Prodigy (Smack My Bitch Up), spiller på Kulturkajen Docken – billet købt!

Derudover så har jeg også fået invitation til SWAT-eventet som jeg også skal med til, her 4. september i Odense – så jeg har nok, at skulle deltage til :P Ikke desto mindre glæder jeg mig som et barn til juleaften, til samtlige events. Det skal nok blive sprødt!

Programmet for årets musik-events ser således sådan ud, efter en opdatering af aflyste shows og kommende events:

  • New Generation, Århus – 7. august 2009
  • SWAT-event, Odense – 4. september 2009
  • Sensation CPH – 31. oktober 2009
  • The Prodigy CPH – 15. november 2009
  • Rammstein World Tour, CPH – 15. december 2009

Jeg trænger…!
Har ikke været til nogen større fest de seneste 2 år – udover Sensation sidste år, men ja – jeg vil sgu gerne ud og se lidt mere af verden og verdens musik – så det her år har fået sparket mig gevaldigt længere, end jeg lige havde forventet.

At prisen for de her oplevelser, så ligger på rundt regnet 3.500 kroner inkl. transport, er så en anden side af sagen – men man lever kun 1 gang – udnyt da livet, folk! :)

aug
03

R.I.P. Mor – Tillykke med fødselsdagen

Tagged under: , ,

Tillykke med de 52 år – for evigt savnet og elsket!