Et skridt (for langt) frem

- det sagde “smask” i aftes, på mobilen altså, men jeg var til alt “held” faldet i søvn dér. Problemet med SMS’er er jo så bare, at de ligger og venter, som en anden sniger, når man vågner igen – og tjekker mobilen for nye meldinger.

Ikke en særlig rar besked – men omvendt så var min morgen også startet halvdårlig i forvejen med, at jeg havde sovet over mig – sovet som i, 3 timer for meget! Så hvorfor ikke bare fortsætte stilen? Og det gjorde SMS’en så. Indimellem burde der findes et system, der bare automatisk slettede demotiverende, demoraliserende eller alene negative SMS-beskeder fra telefonen, inden modtageren nåede at læse dem…

Jeg havde jo egentlig gjort op med mig selv, at jeg ikke ville dérhen – dér hvor det gør ondt at komme, når man sigter en tand for højt (eller langt om nogen vil) – og lortet så rammer dig direkte i fjæset igen, med 10x power! AV!

Det gik ikke… og nu gør det ondt!