Smask-pladask-fucking-av

Mange ord, mange tanker, mange følelser.. følelser – ordet der smager af  noget der burde være rart, godt og kærligt. Men nej, det blev ødelagt, før det overhovedet fik lov at leve.

Jeg er træt af, at blive sat til side, træt af ikke at blive set – jeg står lige HER for fanden! Jeg kan se dig, høre, mærke og dufte dig, men jeg kan aldrig være sammen med dig – fordi du har åbnet dine inderste følelser op for en ansat på sygehuset. En ansat som indledte et forhold til en patient – som nu er splittet i sine egne følelser.

Jeg forklarede dig hvordan tingene hang sammen i aftes – og lige nu har jeg ikke brug for at vide, at du er sammen med ham. Vil du lade være med at fortælle mig sådan noget, så jeg kan komme over dig igen, tak?

Standby

- er gået i powersaving-mode, sådan lidt bogstaveligt talt. Der er pt. for mange timers arbejde – og alt for lidt timer til, at jeg kan overskue hverdagen mere end hvad der lige er højst nødvendig. Så det næste stykke tid kommer der til, at blive stilstand på sitet.

Hang tight, jeg vender tilbage igen – snart…

To skridt (for langt) frem

- har hermed besluttet, at jeg ikke magter det her mere. Jeg melder mig ud, helt ud. Ud af samfundet, ud af vennekredsen (som alligevel er ikke eksisterende) – ud af virkeligheden… Jeg mangler – MANGLER!

Jeg mangler alt for hårdt den tillid og sikkerhed som en modpart kan give mig – men ingen at brokke mig til, ingen at yde en ekstra support når de er nede. Jeg er så fucking hengivende, ydende, støttende – og hver gang bringer det mig i fedtefadet. Jeg er den person som ender med at være en fucking vejviser for tøser til festerne der spørger “ved du hvor toilettet er?” – og jeg svarer “Lige ud..” – men jeg kan fucking aldrig nogen sinde sætte mig ned, give mig tid til at være den som egentlig bare bliver ramt af hendes blik. Det blik der siger alt, uden så meget som ét enkelt ord…

Jeg er træt af det, træt træt TRÆT!! Og jeg er på kanten til at flippe fuldstændigt ud!

Måske jeg bare skulle gå i fucking cølibat, jeg opnår jo ikke en skid her i livet alligevel – og nu har det ramt mig lidt for meget til, at jeg vil blive ved.

Alle vennerne ender som gifte med børn, hus og hund. Det der liv som vi alle stræber efter – og når det så endelig rammer, så ryger vennekredsen til side – og man står på siden og glor ud i det der kaldes livet. Jeg er fucking snart 25, på vej mod 30… Lever et liv som jeg gjorde da jeg var 22.. Bare uden festerne, uden vennerne – uden…

Jeg magter det ikke – og nu knækker filmen! Der er simpelthen grænser for hvor meget en enkelt person kan holde til – jeg tror, langt om længe, at jeg nu har nået grænsen… Beklager til dem der læser dette – men jeg orker simpelthen ikke at belaste en eller anden person IRL med mine latterlige sørgelige og egoistiske tanker, men lortet skal ud – og det bliver på min egen private losseplads af et site…

Glædelig 2. april siger jeg bare…

facebook og forslag

Facebook har sådan en smart funktion der sorterer relevante grupper og annoncer frem til brugeren.. Indimellem slår dette system dog fatalt fejl i udvælgelsen af relevante grupper og reklamer til brugeren..

Et skridt (for langt) frem

- det sagde “smask” i aftes, på mobilen altså, men jeg var til alt “held” faldet i søvn dér. Problemet med SMS’er er jo så bare, at de ligger og venter, som en anden sniger, når man vågner igen – og tjekker mobilen for nye meldinger.

Ikke en særlig rar besked – men omvendt så var min morgen også startet halvdårlig i forvejen med, at jeg havde sovet over mig – sovet som i, 3 timer for meget! Så hvorfor ikke bare fortsætte stilen? Og det gjorde SMS’en så. Indimellem burde der findes et system, der bare automatisk slettede demotiverende, demoraliserende eller alene negative SMS-beskeder fra telefonen, inden modtageren nåede at læse dem…

Jeg havde jo egentlig gjort op med mig selv, at jeg ikke ville dérhen – dér hvor det gør ondt at komme, når man sigter en tand for højt (eller langt om nogen vil) – og lortet så rammer dig direkte i fjæset igen, med 10x power! AV!

Det gik ikke… og nu gør det ondt!

Sweet revenge!!

Har lige hævnet et cykeltyveri fra min gamle lejlighed; da jeg flyttede nåede jeg ikke at få min cykel med. 7 dage senere ville jeg hente den, men der var den nakket – låst og boltet til lygtepæl. Tyven havde så skåret låsen op og af cyklen og trasket afsted med den… ØV!
Et år senere finder jeg den så stående i en baggård, faktisk ved bygningen der var nabo til min lejlighed – med ny lås, bremser og nysmurt kæde.

Trasker stille og roligt ned i gården, henter cyklen, trækker den hjem, klipper låsen i 4 dele – returnerer lortet random i baghaven, med en besked i opgangen om, at det fjols der nakkede min cykel ikke skulle gentage succesen – for som han kunne se i baghaven var den mere eller mindre kortvarig, men i øvrigt tak for olie og bremser…

What an idiot!