12-tallet er hjemme

Sidste mand til eksamen idag og sidste mand der forlader lokalet med 12-tallet denne dejlige fredag. Arrh det var nice!

Nu skal der holdes ferie!

Rådighedsbeløb og SU = Begrænset

Hvis man som jeg lever af SU’en med supplerende lån for at opretholde en nogenlunde normal levestil under uddannelsen, så skal man lige overveje en ekstra gang hvor meget af beløbet man bruger i dagligdagen, i hvert fald hvis man ønsker at ansøge sin bank om et lån.

I anledningen af, jeg står foran et nyt studieophold ville jeg gerne have mig en velegnet studie-PC. Ikke noget dyrt og fancy, men en 5.000 kroners budget-PC havde været fin, vel og mærke af den bærbare slags.

Kontakter derfor banken der beder mig indsende budget, årsopgørelse og derefter vente på svaret fra dem. Så et kvarter senere, er emailen sendt med de anmodede dokumenter og tilbage er blot at vente.

For at gøre en kort historie lang, kan jeg jo fortælle at jeg lever for omkring 5.500 kroner pr. måned – alt betalt. Huslejen og strøm sluger størstedelen af mine finanser og derfor er det nødvendigt for mig, at opretholde et SU-lån i forlængelse af stipendiet for indeværende år. Intet større problem, da jeg forudser at den økonomiske situation, så snart jeg vender tilbage på arbejdsmarkedet, vil gøre at jeg nemt kan tilbagebetale det skyldige beløb til SU-styrelsen efter et par år. No big deal…

Nuvel, dagen efter jeg indsendte ansøgningen om lån til banken, modtager jeg et opkald her til aften. Det er bankrådgiveren i Danske Bank, som har kigget lidt på tallene, regnet sig frem til at jeg ikke kan tildeles et lån på 5.000 kroner – fordi mit rådighedsbeløb er under 5.500 kr. pr. måned. Bummelum!

Jeg trak lige den der “rådighedsfætter” op med ham og spurgte hvad det skulle betyde?

Jo, vi kræver – for at kunne tildele vores kunder et lån – at de har et rådighedsbeløb på 5.500 kroner (eller over), for at sikre dem (og os) mod uforudsete udgifter.

Det er som sådan ganske sund fornuft……. Hvis man da ikke lige tilfældigvis LEVER på en SU!

Hvordan fa’en vil en bankrådgiver kunne godtgøre, at jeg skal leve for 1.800 kroner pr. måned (i beløbet skal medregnes husleje, vand, varme og strøm – for ikke at snakke om faste udgifter til husholdning), ved et fradrag på 3.300 pr. måned? Det giver mig rundt regnet 7.300 kroner pr. måned udbetalt – heraf må jeg så efter bankens “krav om rådighedsbeløb” bruge 1.800 kroner?!

De har måske ikke lige opdaget at KRISEN ikke er ovre endnu, at danske arbejdsgivere ikke HYRER studenterne fordi de er for dyre (over 18 år)? Goddamn! Det hører jo ingen steder hjemme… Ak ja, dér røg den studie-PC. Tak Danske Bank, tak…

Nul-Nix-Nada

Der sker, bogstaveligt talt, intet i min ende for tiden.

Eller, jo det gør der, men det er knap så interessant – og meget lidt banebrydende til, at jeg gider at forulempe nogen med de få banale detaljer der hænder mig for tiden. Må guderne snart sende en event ned på jorden, der kan fremprovokere en større begivenhed – så ville jeg blive glad, gerne en af de gode!

Nuvel, jeg sover, står op, spiser og går i bad, daffer ned til toget, sidder derinde i rumlekassen i ca. 30 minutter, springer af på Aarhus H. og videre ud i rute 14 mod Skejby – skulle du se mig i bussen, kan du nok godt komme hen og sige hej, men er du stinke-Børge, så hold dig venligst LANGT LANGT væk fra mig.. Efter en 7-8-9-10 timer i Aarhus går turen atter hjem med rute 14, videre ud i et tog til Horsens (hvis jeg da ikke falder i søvn og ender i Vejle – eller bedre endnu, KBH H.) – hjem, for at kværne noget aftensmad og i seng.

WOW! I got NO life at all…

Til gengæld har jeg stiftet bekendtskab med Adobe’s CS5-pakke – som jeg også sidder og bruger meget af min tid på. Derudover har jeg gang i flere designprojekter, et par websites (som dog ikke er til eget brug) – og ja, ellers er der jo alle de små detaljer, som skal færdiggøres…

Well – update fra fronten, ikke særligt spændende, vel?!
Nårh jo, jeg kan findes på http://kraftyradio.com 24/7 – og dét er så også DET…

I’m out – once again.

Smask-pladask-fucking-av

Mange ord, mange tanker, mange følelser.. følelser – ordet der smager af  noget der burde være rart, godt og kærligt. Men nej, det blev ødelagt, før det overhovedet fik lov at leve.

Jeg er træt af, at blive sat til side, træt af ikke at blive set – jeg står lige HER for fanden! Jeg kan se dig, høre, mærke og dufte dig, men jeg kan aldrig være sammen med dig – fordi du har åbnet dine inderste følelser op for en ansat på sygehuset. En ansat som indledte et forhold til en patient – som nu er splittet i sine egne følelser.

Jeg forklarede dig hvordan tingene hang sammen i aftes – og lige nu har jeg ikke brug for at vide, at du er sammen med ham. Vil du lade være med at fortælle mig sådan noget, så jeg kan komme over dig igen, tak?

Standby

- er gået i powersaving-mode, sådan lidt bogstaveligt talt. Der er pt. for mange timers arbejde – og alt for lidt timer til, at jeg kan overskue hverdagen mere end hvad der lige er højst nødvendig. Så det næste stykke tid kommer der til, at blive stilstand på sitet.

Hang tight, jeg vender tilbage igen – snart…

To skridt (for langt) frem

- har hermed besluttet, at jeg ikke magter det her mere. Jeg melder mig ud, helt ud. Ud af samfundet, ud af vennekredsen (som alligevel er ikke eksisterende) – ud af virkeligheden… Jeg mangler – MANGLER!

Jeg mangler alt for hårdt den tillid og sikkerhed som en modpart kan give mig – men ingen at brokke mig til, ingen at yde en ekstra support når de er nede. Jeg er så fucking hengivende, ydende, støttende – og hver gang bringer det mig i fedtefadet. Jeg er den person som ender med at være en fucking vejviser for tøser til festerne der spørger “ved du hvor toilettet er?” – og jeg svarer “Lige ud..” – men jeg kan fucking aldrig nogen sinde sætte mig ned, give mig tid til at være den som egentlig bare bliver ramt af hendes blik. Det blik der siger alt, uden så meget som ét enkelt ord…

Jeg er træt af det, træt træt TRÆT!! Og jeg er på kanten til at flippe fuldstændigt ud!

Måske jeg bare skulle gå i fucking cølibat, jeg opnår jo ikke en skid her i livet alligevel – og nu har det ramt mig lidt for meget til, at jeg vil blive ved.

Alle vennerne ender som gifte med børn, hus og hund. Det der liv som vi alle stræber efter – og når det så endelig rammer, så ryger vennekredsen til side – og man står på siden og glor ud i det der kaldes livet. Jeg er fucking snart 25, på vej mod 30… Lever et liv som jeg gjorde da jeg var 22.. Bare uden festerne, uden vennerne – uden…

Jeg magter det ikke – og nu knækker filmen! Der er simpelthen grænser for hvor meget en enkelt person kan holde til – jeg tror, langt om længe, at jeg nu har nået grænsen… Beklager til dem der læser dette – men jeg orker simpelthen ikke at belaste en eller anden person IRL med mine latterlige sørgelige og egoistiske tanker, men lortet skal ud – og det bliver på min egen private losseplads af et site…

Glædelig 2. april siger jeg bare…