Hvil i fred, Mor

Ekstra Bladet – Ældremad: Det er jo ikke menneskeføde

Ja, så skete det igen – jeg skrev om det i forbindelse med en artikel i Ikast Folkeblad, det er åbenbart ikke ovre endnu.

Ekstra Bladet – Ældremad: Det er jo ikke menneskeføde.

Og det fortsætter…

Føj!

Dengang man var lille

Det her er normalt ikke noget jeg gør offentligt, røber de mørkeste hemmeligheder om mit liv, men her kommer altså en af dem jeg lige føler for, at dele med verden.

Min mor ville mig altid det bedste – det lykkedes også mange gange for hende, at gøre mig glad – bare ved de små ting, som hun kunne overraske mig med. Omvendt har jeg også gennem livet med hende, de 23 af 51 år hun fik lov at leve, haft mine nedture, nætter hvor jeg lå søvnløs i sengen i en alder af 5-14 år og kunne høre hende pusle i stuen – typisk med fjernsynet kørende og indimellem, ville hun udbryde et eller andet i stil med “Fanden og hans pumpestok!” – i sådanne tilfælde var det klart, hvad der foregik i stue-etagen. Mor var fuld… igen!

Jeg har altid elsket min mor – ingen tvivl om det, men der har været perioder hvor jeg simpelthen også har været rædselsslagen for hende. Oftest faldt hun i sprutten når jeg var kommet hjem fra skole eller fra andre aktiviteter – og med årene lærte jeg også hurtigt at skelne mellem hendes forskellige tilstande, man som alkoholiker kan befinde sig i. Et “kursus”, om man vil, der har lært mig utrolig meget om andre mennesker – og en oplevelse der gør, at jeg den dag idag, kan afgøre på et splitsekund om en given person har drukket eller ej, hvor fuld vedkommende er – og derfra vælge, hvad jeg videre vil stille op. En ting, hvis jeg skulle være ærlig, jeg nok helst ville have været foruden – men livet er jo hvad man gør det til – og jeg har fået lidt ekstra med i bagagen.

Men, jeg sad og læste en artikel om fattige familier i Danmark, familier som ganske enkelt ikke har råd til julegaver og juleaften i December, ford denne måned er dyrere end alle andre – og i den forbindelse kom jeg til, at tænke tilbage på et minde i forbindelse med en fødselsdag – hos mor.

Det var omkring den 20. oktober 1995 – og jeg skulle holde min 10 års fødselsdag med klassen. Mor havde gennem hele ugen ikke vist synlige tegn på “problemer i farvandet” – som f.eks. stress, nervøsitet eller andet. Ugen var gået glimrende, og jeg kan huske, at jeg var ved at hive en bordplade ud af skuret sammen med nogle bordben da mor kom stormende ud af lejligheden – og bad mig blive ude i skuret, indtil hun hentede mig igen. Det gav jo ikke meget mening, at jeg skulle stå i et skur (på ubestemt tid) – for hun havde jo lige bedt mig om, at hente den her bordplade + ben og sætte dem ind i stuen. Så det gjorde jeg naturligvis – satte bordet op i stuen. I mens var mor gået op i soveværelset – og så vidt jeg husker, så jeg hende ikke igen før en halv time senere – hvor hun synligt havde drukket sig en stiv kæp i øret.

Med en stiv kæp mener jeg bogstaveligt talt, at hun kom valsende ned af trapperne – som i forvejen ikke er særlig handicap-venlige, men underligt nok har hun altid klaret dem i den stiveste brandert. Jeg husker, at hun var meget usammenhængende, voldsom og råbte meget. Bad mig om, at fise af, så hun kunne lave mad – det gjorde jeg naturligvis – jeg skulle satme ikke have ballade. Da klokken en time senere så småt nærmede sig, at jeg skulle åbne døren for mine gæster – blev jeg nede i køkkenet mødt af en meget fuld mor, som jo naturligvis havde drukket sig endnu fuldere i den forgangne time – og var der kakao, mad eller boller til fødselsdagen, nej..

Og midt i alt dette kaos, dukkede folk pludselig op. 20 folkeskole-unger på 9-10 år, mødte op til tiden – til mig og min fulde mor! Hvor var det dog ærligt talt pinligt. Jeg vidste jo godt, at mor var fuld – så det endte jo naturligvis med, at jeg måtte aflyse fødselsdagen – med mor hængende i entréen – pisse fuld og på rulleskøjter, mens hun mumlede noget med, at jeg skulle gå ind. Men jeg lyttede ikke til hende – vendte mig blot om – og forlod huset sammen med en af forældrene til de andre børn… Min 10 års fødselsdag blev altså en ret kort fornøjelse – og ikke videre god.

Jeg blev efter afgang fra matriklen kørt om til min mormor – og fødselsdagen blev aflyst.
Den dag idag, kan jeg stadig se mor stå og hænge i døren – da jeg kørte væk fra boligen… Et ikke videre muntert minde – og dem har jeg desværre en del af.

Hvad værre er, tror jeg at mor dengang var utrolig skuffet over sig selv, sit misbrug og forsøgte på sit eget sprog, at sige undskyld for hvad der var sket ved, at være den bedste mor hun kunne – men det var svært for hende, med en trang økonomi – og jeg tror et eller andet sted ikke, at hun helt har følt sig som en “tilstrækkelig mor” for mig, med hendes misbrug, dårlige økonomi og mangel på overskud.

Den dag idag, sidder jeg stadig og spekulerer over om hun vidste, at jeg faktisk mente at jeg elskede hende når jeg sagde det, til trods for alle de dårlige oplevelser der var i min opvækst..?

Et spørgsmål jeg aldrig får besvaret – kan kun håbe, at hun vidste det inden hun sov ind.

Nu kan jeg se frem til en juleaften uden hendes selskab, en person mindre ved bordet – til andesteg, frikadeller og en varm familiehygge – som er sjælden i vores familie, da ingen af familiemedlemmerne har “nær” kontakt andet ved årlige begivenheder.

Der bliver vist lige udbedt 2 minutters stilhed for Mor, juleaften. Rest In Peace!

Indimellem

- har jeg det bare sådan, at folk skal lukke røven, kort og godt – bare holde den lukket..

Indimellem møder jeg den her type, der bare er smart for 5 kroner og ved alt muligt og ingenting – det nemlig for det meste ingenting, men for lige at gøre en lang historie kort, bliver de for det meste lidt mundlamme når de finder ud af, at mit liv ikke er hvad de forestillede sig det var, er eller har været.

Jeg er kort sagt træt af folk, der skal udtale sig om ting, de i bogstaveligste forstand, ikke aner en f*ck om. Folk der skal kommentere andre personers liv, skal de lukke røven med. Og dem der bare ikke kan tænke ud over deres egen røv, skal lukke deres røv så kraftigt, at det er svært at beskrive, hvor meget de skal lukke den.

Som min tante sagde den anden dag:
“Du har livsmodet til, at komme videre selvom dit liv har været et helvede. Du har oplevet mere end de fleste ville på et liv og alligevel står du op hver dag og lever livet – og fastholder en dagligdag, selvom du for altid vil være en af de personer, som vil have evige minder om din fortid – hver gang du vågner. Minder som ikke kan viskes væk eller slettes…”

Mit liv har ikke ligefrem været en dans på roser – og det har jeg heller aldrig sagt det var, men derfra og til at prale med, at man har levet et hård liv – det er en helt anden snak. Det kan godt være man har boet lidt på gaden, kan godt være man har haft problemer med familien – men, kom tilbage og snak med mig, når du virkelig har prøvet at være dér, hvor du ikke har mere tilbage at miste.

Der er jeg nemlig…

14 dages stikord

Nedadgående økonomi // sol og varme // aflysning samsø festival // 300GB downstream på 7 dage // Rammstein-billet // mangel på tid // revidering af vennekreds // T/R Ikast – 2 gange // Smadret billetautomat //
Med ARRIVA på røven // Afhentning af Golf i Viby J // Installering af anlæg i 5 dage // Truck-certifikat endelig ankommet // 50 meter kabelforbrug // 10kV køreledning og afbrændt afrikaner // Ibiza // Amnesia // Party // Mangel på druk // – og så alligevel ikke // Cult // Mangel på søvn // Lange dage og fucked op sengetider  // Smadret døgnrytme – igen // Formatering af workstation 3 gange på 24 timer // IRQ-konflikt // Defekt DVD-brænder // RMA og retur igen // Alt for mange mennesker i et tog // Mangel på kram // manglende venner og vennekreds  // børn og barsel // manglende tid til venner // Ømhed…

Please order blank DVD-media!

… Stop TROLLIN’!

Have a nice week..

Ventetid og Samsø Festival

Efterhånden er der snart gået 2½ måned efter min mors død – og i den periode er lejligheden hun havde, efterhånden også blevet tømt godt og grundigt, lige nu mangler der blot lidt småting, en rengøring og så aflevering og syn af lejligheden – og så er mit barndomshjem officielt afsluttet.
Det har dog ikke været nogen hverken glædelig eller billig fornøjelse… Men sådan er der jo nok så meget, der ikke er. Og sådan forbliver tingene jo nok også i fremtiden – så det gider jeg egentlig ikke, at bruge så meget energi på. Jeg ser dog frem til at det her “projekt” er afsluttet, om mindre end 1 uge fra idag.

Det jeg dog hellere vil bruge min energi på, i skrivende stund er Samsø Festival 2009 som jeg officielt nu er blevet medhjælper til – wuhuu!

Så skal du med på Samsø fra den 15. til den 18. juli har du hermed også muligheden for, at møde selveste MIG – as in me me and me – på festival-pladsen. Ikke, at jeg regner med nogen bliver ovenud begejstrede – men, så kan jeg selvfølgelig bare gå lidt rundt og lure lidt på alle jer dejlige mennesker, der forhåbentlig kommer til Samsø Festival igen i år. Skulle du støde ind i mig, derovre på øen er du selvfølgelig altid velkommen til, at hilse. Hvis du er heldig kan du tilmed risikere, at jeg er i mit gode mood og vil dele fadbamser ud

En ting er i hvert fald sikkert – jeg glæder mig til endnu en sommer!

Har du købt din billet?!